Forfatteren og illustratoren Søren Jessen optrådte på VinterStemmer i 2020, og det var så stor en succes, at han vender tilbage på VinterStemmer 2024.
”Søren Jessen er en enormt god formidler og i det hele taget en meget positiv og engageret mand, som man bliver inspireret af at høre,” siger Inge-Marie Hansen.
Søren Jessen har skrevet en lang række bøger. I starten af sit forfatterskab skrev han især til børn, men han skriver nu meget bredt om mange forskellige emner og illustrerer ofte sine bøger på sin egen helt personlige måde.
”I alle Søren Jessens bøger flettes humoren ind i alvoren og omvendt, ligesom det finurligt lommefilosofiske altid venter lige om hjørnet,” skriver Forfatterweb.

Peter From Jacobsen, Vores Brabrand